Det er vigtigt at vaske sit hår med en god shampoo, men lige så vigtigt er det at vaske håret med den rigtige shampoo – altså en shampoo, der passer til dit hår.
Nogle mennesker har tørt hår, andre har fedtet hår, nogle har krøller, andre har glat hår mv. Alle disse hårtyper findes der en shampoo til, og det er vigtigt, at vælge den rigtige.
Shampoo til tørt hår
Er dit hår tørt, bør du kun vaske håret et par gange om ugen. Vælger du en plejende shampoo til tørt hår, får du et produkt, der tilfører fugtighed til dit hår, og som nærer og plejer det. Tørt hår er et resultat af, at dine hårrødder enten slet ikke producerer eller ikke producerer nok af de olier, som skal smøre dine hårstrå og give dem fugtighed og glans. Vasker du tørt hår i den forkerte shampoo, kan resultatet blive endnu tørrere hår.
Tegn på tørt hår kan være:
- Mat og trist hår
- Kruset hår
- Spaltede spidser
- Kløende hovedbund
Gode shampooer til tørt hår er nemme at finde, og du kan nemt få et overblik ved at læse teksten under de enkelte produkter. Vælg gerne en shampoo, der plejer og giver fugt, og vask kun håret et par gange om ugen!
Shampoo til fedtet hår
Fedtet hår er et problem for mange mennesker. Har du fedtet hår, bør du vaske dit hår ca. hver anden dag – daglige hårvaske kan fjerne hovedbundens naturlige fedtstoffer, hvilket kan synes fornuftigt, når du har fedtet hår, men vores krop er jo forunderlig, og når hovedbunden er tør, kompenserer kroppen ved at producere mere fedt eller talg, som hovedbundens fedt hedder. Det fører ofte til endnu mere fedtet og kedeligt hår.
Har du fedtet hår, skal du undgå at bruge hårprodukter mod tør hovedbund, og du bør heller ikke bruge midler, der tilfører fugt. Hold dig til produkter med naturlige ingredienser, og læs teksten på shampooflasken, før du køber.
Krøller eller ej
Der findes shampooer til både tørt og fedtet hår, men også til glat, krøllet, farvet og afbleget hår. Det er nemt at finde den rigtige shampoo, hvis du blot kender din hårtype og læser teksten på de forskellige produkter.
Det kan være en god idé at vælge en shampoo, der plejer din hovedbund, og som har en rensende effekt. Og bare du vælger den, der passer til din hårtype, kan du få stor glæde af sådan en shampoo.
Tykt, groft og krøllet hår har brug for hårplejemidler, der tilfører fugt, når du vasker, mens tyndt, fint og glat hår har brug for en mild og plejende shampoo.
Vælg en plejende shampoo til din tørre hovedbund
Har du skæl, en hovedbund der er tør og kløende, eller har du andre hovedbundsproblemer, bør du vælge en shampoo, der plejer hovedbunden.
Hovedbunden kan blive tør og kløende, og det er ofte et tegn på, at den mangler fugtighed og næring. Det er sikkert din krops naturlige produktion af talg, der er hæmmet – måske på grund af for hyppig hårvask. Du skal derfor vælge en shampoo, der plejer og fugter, hvis din hovedbund klør.
Sørg for at vælge en shampoo, der både passer til din hårtype, og som tilfører fugt og næring til hovedbunden – vælg derfor en mild shampoo uden parfume. Den må desuden gerne være dybderensende.
Vælg en shampoo, der giver velvære
At vælge den rette shampoo er egentlig ligetil, når først du har fastslået din hårtype og dine problemer. Her på sitet finder du et stort udvalg af plejende, nænsomme og gode shampooer, der kan give dit hår den pleje og næring, som det har brug for og påskønner.
Det er vigtigt, at du plejer både dit hår og din hovedbund. Det kan være fristende at smide den billige shampoo i indkøbskurven, når du er ude at handle, men med omsorg og pleje og den rette shampoo, kommer dit hår til at shine og give dig selvtillid og velvære.