Er du i tvivl om, hvad en fysioterapeut kan hjælpe med? Så skal du helt sikkert læse med her. Der kan nemlig være mange årsager til at man søger hjælp hos en fysioterapeut, f.eks. hvis man er sportsudøver og har brug for hjælp til skader eller forebyggelse af nye skader. Det er dog kun en lille del af, hvad en fysioterapeut kan hjælpe med.
Hvad kan en fysioterapeut behandle?
Fysioterapi er en behandlingsmetode, der koncentrerer sig om kroppens bevægelsesapparat, dvs. de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig. Hele fysioterapeutens formål er at arbejde med kroppen, så den fungerer bedst muligt. Det arbejde kan bestå af mange forskellige aspekter, f.eks. forebyggelse og behandling af skader. Fysioterapeutens arbejde består i at lokalisere skaden, analysere den og herefter behandle den og genoprette musklernes samspil. Hvilke skader kan en fysioterapeut så hjælpe med? Det spænder bredt, faktisk lige fra en forstuvet fod til en fibersprængning eller bare ubehag eller smerter ved bestemte bevægelser.
Hvad gør en fysioterapeut?
Selvom du er vant til at træne og bevæge dig og føler, at du kender din krop ud og ind, kan du alligevel ende med en skade efter f.eks. overanstrengelse eller en forkert bevægelse. Ømme muskler kan du i mange tilfælde strække ud og massere for at fjerne smerten igen, men ved skader er der behov for professionel hjælp. Ved din første konsultation hos en fysioterapeut vil der være en samtale, hvor I snakker om dine problematikker, hvorefter fysioterapeuten vil undersøge dig fysisk, bl.a. ved at teste din mobilitet., styrke og balance. Det går ud på at lokalisere skaden samt graden af den med henblik på at bestemme den bedste behandlingsform.
Når smerten er lokaliseret og vurderet, vil behandlingen ofte bestå af en kombination af fysiske øvelser, træning samt massage og andre behandlingsteknikker, der rammer muskler, led og bindevæv omkring smerten. Du vil også få øvelser med, som du kan lave derhjemme eller i fitnesscentret, som kan hjælpe med at udbedre skaden og også forebygge fremtidige skader. De fleste ser en fysioterapeut flere gange inden for en kort periode, dog selvfølgelig afhængigt af skadens omfang og type.
Hvad kan en fysioterapeut ellers hjælpe med?
Udover at afhjælpe sportsskader eller overanstrengelser, kan behandling hos en fysioterapeut også have positiv effekt på lidelser som diskusprolaps, arbejdsskader og skader efter ulykker. Undersøgelser har også vist, at fysioterapi kan være godt at prøve før en eventuel operation. Det kan nemlig i mange tilfælde være en mere effektiv og landtidsholdbar løsning på smerter i bl.a. skuldre, ryg, hofte og knæ. Det er nemlig de færreste skader, der helt kan udbedres med en operation.
Tænker du at fysioterapi kan hjælpe dig? Book tid til fysioterapi i København hos Cityfys Wellness og få fuld funktion ud af din krop igen.