Alle kan godt lide mad. Det er ikke mindst tilfældet i Danmark, hvor vores højtider efterhånden går mest ud på at fylde maven med lækker mad, og hvor vi bruger vores fritid på at se madprogrammer, hvor maden konstant nyfortolkes. Det kan da også være sjovt at nyfortolke, lære nye teknikker og smage mad, man aldrig før har smagt. Mad er dog andet og mere end et eksperiment og en måde at fylde maven på. Det handler også om minder og traditioner. Derfor kan det altså være mindst lige så spændende og inspirerende at kigge tilbage i tiden, næste gang du står i køkkenet.
Gode, gamle og sunde opskrifter
Først og fremmest må der trods alt være en grund til, at en gammel opskrift er som den er. Hvis den har overlevet, må den være god. Derudover er gammel og traditionel mad dog også en af de sjældne portaler til fortiden, vi er i besiddelse af. Når man laver frikadeller, som mormor lavede dem eller forsøger at efterligne en gammel middelalder opskrift, så har vi på den måde kontakt til fortiden og dens beboere i både handling og smag. Det kan være en fascinerende oplevelse, som kan få en til gang på gang at vende tilbage til køkkenet. Desuden kan det faktisk også vise sig, at der kan være en sundhedsmæssig fordel ved at følge nogle af de gamle opskrifter. Det kan godt være, at de ikke havde styr på alle de rigtige teknikker eller fransk kogekunst. Til gengæld brugte man kun gode, friske råvarer, og det er en tilgang til mad, vi kan lære meget af, og som tilmed kan gøre os sundere.
Røget kød som i gamle dage
Det med at lave mad som i gamle dage starter og slutter dog ikke bare i køkkenet. Hvis du gerne vil have den fulde oplevelse, kan du starte meget før ved at anskaffe dig et par billige og nemme rygeovne. De fleste har en fordom om, at det med at røge kød er en avanceret kunst, men det behøver det ingenlunde at være. Du kan sagtens både konservere kødet og give det smag, selvom du er en absolut nybegynder. I hvert fald, hvis du får anskaffet dig en ordentlig og letforståelig rygeovn. Hvis du så bliver grebet af det med at røge kød, kan du altid gøre det mere kompliceret derfra.
Man kan nemlig opnå et væld af forskellige smagsnuancer, alt efter hvor lang tid kødet er i rygeovnen, hvilken slags flis man bruger, og om man kold- eller varmrøger. Så kan man stå og variere på al den slags, som ens forfædre sikker har gjort før en, og på den måde er man, ligesom i køkkenet, en del af et større hele. Derudover er røget kød også bare en helt speciel smag, som vækker gode, gamle minder, og som kan hjælp en med at sidde og drømme sig væk til en fjern fortid, mens man sidder ved middagsbordet. Lige meget hvor sjovt man har det i køkkenet eller med rygeovnen, bedømmes maden nemlig altid ved middagsbordet.